Hobby Messen i Valby Hallen

 

 

IMG_0565-1

Så er HOBBY MESSE 2014 i Valby Hallen overstået, og det var en rigtig godt besøgt messe set med VMK øjne. Vi startede fredag d. 28 Februar kl. 13.30 med at sætte vores telt op på stand 17, og fik placeret vore skibe på de bestilte borde. Lørdag morgen ankom vi så lidt tidligt Kl. 08.30 for traditionen tro at indtage lidt medbragt morgenmad, men ak nej, DET MÅ MAN IKKE I VALBY HALLEN. Der skal det KØBES i deres cafeteria, så de fremmødte medlemmer besluttede at indtage morgenmaden stående på parkeringspladsen ved et medbragt bord.

Messen blev især lørdag besøgt rigtig godt, og der var mange ved vores stand, der stillede spørgsmål, beundrede og fotograferede vore skibe. Vi havde en stor SLIKSTAND som nærmeste nabo, og der blev der også handlet en del, og Johnny blev ”ANSAT” som vagt i slikbutikken, når indehaveren skulle på toilettet.

Søndag var lidt ”død” med hensyn til antal besøgende, men der var dog ganske pænt besøg på vores stand.

En god messe for VMK, hvor der, efter hvad vi kunne bedømme, var flere potentielle nye medlemmer. En STOR tak til de medlemmer, der støttede op om arrangementet og gav en hjælpende hånd.

Billeder + bilder fra thomas