2022 Maj/Jun. På skibsværfts besøg hos NicolaiH

Nicolai er en meget passioneret og deltaljeorienteret  modelskibs bygger.

    her ses Calypso fra Billing Boats i en lidt anden udgave 

Hans interesse blev skabt allerede i folkeskoletiden, hvor han var ude og sejle på Gedser – Rostock forbindelsen i  erhverspraktikken.

Det lå lidt i kortene for Nicolai at vælge at gå søfartsvejen som erhverv.  Han tog grunduddannelsen på Fanø søfartsskole. Derefter et togt med skoleskibet Danmark inden han startede som styrmandsaspirant hos A.P Møller. Efter 1½ års sejltid og 3 år på Fanø navigationsskole, kunne han kalde sig skibsfører og startede dermed som styrmand og arbejdede sig op gennem graderne for at ende som kaptajn i 2009.

Nicolai har sejlet med container- og tankskibe hele verden rundt. Du kan næsten ikke nævne et land, som han ikke har besøgt i forbindelse med sit arbejde.

Fra midten af 90’erne til 2016 arbejdede han på Mærsks AHTS skibe, hvor han bla. flyttede boreplatforme, forsyningssejlads, slæbning af pramme og hvad der nu er brug for inden for offshore branchen.

I 2017 begyndte han at arbejde for danske Svitzer A/S, verdens ældste bugser- og bjergningsselskab i Bremerhaven, som er en havneby i den nordvestlige del af Tyskland i delstaten Bremen, hvor Svitzer assisterer de store containerskibe ved ankomst og afgang.

Passionen for at bygge modelskibe kommer vel ikke som en overraskelse for nogen, når man nu har haft søfart i blodet siden ungdommen.

Hans første plastik modelskib fik han i gave omkring 10 – 12 års alderen.

Den første RC-styret modelskib byggede han i 1992. Banckert fra Billing Boats står stadig den dag flot på sin plads i stuen.

Skibets historie har stor betydning for Nicolai. Han undersøger grundigt alt om skibet inden han begynder at bygge den.

På billedet står han med sin Sundet.1,

som er bygget efter værftstegningerne. Heldigt for Nicolai, at han har en arbejdsværelse, hvor der er plads til bygge.

Nicolai har en del modelskibe, hvor der kun er bygget til vandlinjen. Derudover er der en del plastik skibsmodeller stående

som er færidgbygget eller er påbegyndt.

I og med at  interessen blev vakt i så ung en alder, så er der samlet en del byggesæt og modelskibstegninger igennem årene.

I kender det alle, at vi har nogle skibe som vi gerne vil bygge en dag i fremtiden. For Nicolai er det ikke sådan.

Hvis han finder en skib interessant, så går han i gang med det sammen.

Han har dog planer om at bygge en Cutty Shark standmodel i fremtiden.

Det er ikke kun modelskibe, som er Nicolai’s hobby.

Nicolai bruger også en del tid på modelkøretøjer.

Der er også tid til at vedligeholde og kører rundt i Puck knallerter rundt i kvarteret.

Vi takker Nicolai for rundvisningen på skibsværftet og indblikket i den store passion for modelskibe.