Nyhed fra Graupner

Mange medlemmer af klubben har investeret i et Graupner HoTT radioanlæg.

GRAUPNER-SJ-HoTT_WEB_3

For ca. 1 år siden kontaktede jeg Graupner’s administrerende direktør, da jeg ønskede en ændring i funktionaliteten af deres radioanlæg.

Flere medlemmer havde over for mig udtrykt ønske om, at de gerne ville have alle deres modeller liggende tændt i klubbens havn, og at de så via radiosenderen kunne vælge den ønskede model. Hidtil har det nemlig været sådan, at alle tændte modeller reagerede på radiosenderen, uanset om den pågældende model var valgt eller ej.

Denne funktion har Graupner nu implementeret i deres radioanlæg. Det drejer sig om følgende radioanlæg:

  • Graupner mx-12
  • Graupner mx-16
  • Graupner mx-20
  • Graupner mz-18
  • Graupner mz-24
  • Graupner mc-16
  • Graupner mc-20
  • Graupner mc-32

Hvis du allerede har investeret i et af ovenstående radioanlæg, så fortvivl ikke!

Du skal blot opdatere softwaren i radiosenderen via din PC og med det USB-kabel, som fulgte med radiosenderen. Dermed får du Graupner’s udvidelse af HoTT, som nu hedder HoTT SYNC – og det er gratis! Softwaren til opdatering og selve opdateringen kan du hente på Graupner’s hjemmeside.

Efter opdateringen skal du blot bind’e dine modtagere til de ønskede modeller i radiosenderen igen. Sammenkoblingen af radiomodtagere og radiosender er ikke længere global, men derimod kun for den valgte model i radiosenderen.

Er modellen tændt, men ikke valgt på radiosenderen, vil modtageren gå i den fail-safe indstilling, som du har valgt.

Det giver også mulighed for, at du fx med et Graupner mc-20 (der har 12 kanaler) kan komme fx 48 kanaler i modellen blot ved at komme flere modtagere (4 stk. på 12 kanaler) i modellen, og så på radiosenderen skifte mellem modellerne (modtagerne). Der kan selvfølgelig kun bruges 12 kanaler ad gangen.

/Michael Bern-Martens